25. april 2017. Kl. 19.30. Forsvarets Efterretningstjeneste og især afd. på Aflandshage
Arrangementer
Byggeri på Sandagergårds jorde.
Lars Bærentzen, ph.d. i historie, pensioneret kontorchef ved FE fortæller om den militære efterretningstjenste, bl.a. om afdelingen i Dragør på Aflandshage.
Den danske militære efterretningstjeneste spillede en vigtig rolle under Besættelsen, hvor den virkede i Stockholm og som en del af modstandsbevægelsen i Danmark. Efter 1945 fortsatte efterretningstjenesten som en del af Generalstaben og Marinestaben (senere Forsvarsstaben), og i 1967 blev den udskilt som en selvstændig myndighed direkte under forsvarsministeren (og derfor kan FE fejre 50-års jubilæum i år).
NATO blev oprettet i 1949, og ved sit medlemskab valgte den danske regering at forlade landets traditionelle neutralitetspolitik. På det efterretningsmæssige område havde Danmark dog allerede taget nogle vigtige skridt, belært af krigens erfaringer. Nogle få danske officerer havde i høj grad forståelse for vigtigheden af at kunne indhente radiosignaler og for den viden om en mulig modstander, som en bearbejdning af indhentningen (sommetider kaldet trafikanalyse) kan give, uanset om indholdet af den enkelte melding kan læses eller ej. Udført med omhu og i stor målestok bidrager denne indhentning væsentligt til at skabe et såkaldt ”normalbillede” af modstanderens aktivitet – og er dermed vigtig for varsling, hvis normalbilledet ændres.
Dette er grunden til, at Danmark i 1948 oprettede en særlig elektronisk efterretningstjeneste, først benævnt Søværnets Radiotjeneste, senere kendt som Forsvarets Centralradio (FCR). Det skete først i en villa på Strandvejen (kaldet ”Villaen”) og senere flyttede man til et stort nybyggeri på Aflandshage (der ses under opførelse på billedet fra 25.11.1955). Samtidigt med, at der blev oprettet indhentningsstationer forskellige steder i Danmark.
Selvom Forsvarets Centralradio i de første mange år var en selvstændig myndighed under forsvarsministeren, tilgik dens informationer naturligvis Forsvarets Efterretningstjeneste i Kastellet, hvor de var en ofte vigtig del af dennes rapportering til regeringen. I 1971 blev de to tjenester sammenlagt til et samlet hele under chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste. Dette skete bl.a. som en følge af den såkaldte ”Kejsergade-sag” i 1969, men det var også et skridt, der forenklede landets efterretningsmæssige organisation.
Foredraget vil nærmere redegøre for den her skitserede udvikling af FE. Under hensyn til dette forum vil der være særlig fokus på Tjenestens afdeling på Amager.
Få mere at vide om en af Dragørs største arbejdspladser.