Foredrag, møder og byvandringer

Nye arrangementer Fotos fra byvandringen Nostalgi. Fotos fra tidl. byvandring Omtale: Dragør Nyt 30. juli 2025

Søndag den 20. juli 2025. kl. 14.00-16.00. Byvandring i Strøby, Møllegade og Sdr. Kinkelgade.

Mødested med P-mulighed. "Gårdbutikken Nyvang", Nyvangsvej 10, hvor Lisbeth Lindgreen Petersen og Bo Kratholm Petersen tog imod.

Materialet om Strøby og gårdene i Møllegade er samlet af Alf Mortensen. Guider var Marchen Bøhm Leth og Svend Petersen.

68 medlemmer og gæstemedlemmer deltog. Turen blev lidt afkortet i Strøby. Der var livlig trafik fra Københavns Lufthavn fra bane 22L og det gav mange ekstra pauser på ½ min, som bl.a. forskubbede tidsplanen.



Dines Bogø
Området vi besøgte med guiderne Marchen Bøhm Leth og Svend Petersen. (Foto er optaget 8. maj 2023). Fotos fra byvandringen den 20. juli 2025.

Medlemmer og gæstemedlemmer startede hos Lisbeth Lindgreen og Bo Kratholm i Nyvang. Vi hørte om det historiske omkring gården, områderne Nyvang og Strøby samt Kongens Små Enge.

Lisbeth fortalte om gården og Svend Petersen fortalte generelt om området. Første to stop var ved Kernehuset og Ulspilsvælen tæt ved Sydamagers telefoncentral.

Flere stop i Søndergade, hvor Svend fortalte om huse og gårde. På Møllegade hørte vi om de enkelte gårde, stubmøllen og bageriet. På Langhoigaard var det Marchen Bøhm Leths tur til at fortælle historie, da hendes familie havde haft gården.

På Englandsvej hørte vi om Stenhuggergården, Den gamle Købmand og præstegården. I 1957 blev landsbyen ”skåret over”, da Englandsvej blev forlænget fra Løjtegårdsvej til Store Magleby. I 1970 blev en ny Englandsvej med tunnel anlagt, og der skete igen ændringer i den del af landsbyen.

Bo sørgede for kølige drikke inden turen fortsatte ad Sdr. Kinkelgade. Svend fortsatte beretningen om gårde og villaer før vi drejede ad Strøbyvej.

I Strøby måtte turen kraftigt nedskæres. Flere stop undervejs havde taget ekstra tid, bl.a som nævnt ovenfor.

Historierne om de vestligste huse i Strøby på Brydevej og Englodsvej har vi til gode. Alf Mortensen, der selv bor på Brydevej, har skrevet en meget flot stor detaljeret beretning om området, og det var det materiale, som vores guider havde plukket i.

Der er mange spændende historier om bygninger og ejere og flere medlemmer gav udtryk for, at det vil man gerne høre mere om. Gl. Dragør by og omliggende områder har foreningen besøgt. I Søvang har vi været flere gange. I Store Magleby/Strøby er der stof til mange besøg.

Vi sluttede på Nyvang, hvor vi startede. Bo sørgede for noget læskende serveret i haven og der var tid til uddybende spørgsmål.

Vejret var perfekt, ja måske ”næsten for godt”. Meget varmt og skyfri himmel.

DB