Afholdt arrangement.. Bogø ..Webmaster: Dines Bogø




Tirsdag den 14. marts 2023. Kl. 19.30 - 21.10. Festsalen, Wiedergården. 118 deltagere.

"Præst for Gud, Dronning og fædreland".

Genbesøg af Dragør's tidl. sognepræst Erik Norman Svendsen. Causeri nr. 2.


Norman Svendsen
"Præst for Gud, Dronning og fædreland". Tidl. præst i Dragør, biskop Erik Norman Svendsen fortsætter sit causeri.



I 1992 blev Erik Norman Svendsen udnævnt til Københavns biskop og tjenesteboligen på E. C. Hammersvej blev udskiftet med Bispegården i Nørregade.

I denne stilling havde biskoppen stadig kontakt med de sogne, hvor han havde været præst. Sundkirken, Brønshøj, Skovlunde og Dragør.

Mange personlige kontakter var blevet etableret.

Erik Norman Svendsen gik på pension som biskop i 2009, men fortsætter som aktiv præst bl.a. i Garnisonskirken og ikke mindst foredragsholder.

Dragør kirke har stillet deres parkeringsplads til rådighed for deltagerne den aften. Alle pladser var udsolgt.

Øl/vand og vin til medlemmerne. Spar Nord, Dragør afdeling er vært denne aften.

Gennem perioden som biskop og senere Kongelige konfessionarius (regentens personlige sjælesørger og kongefamiliens præst), har mange hørt og set Erik Norman Svendsen i radio og Tv.

Erik Norman Svendsen fortalte levende om royalt bryllup og små fine oplevelser med dronningen.



Lidt fra causeriet:


Aftenen startede med et foto af en barak, der 25. marts 1947 blev indviet som flygtningekirke i lejren ved Jægervej. Det var daværende biskop (1934-60) Hans Fuglsang-Damgaard som sammmen med flere præster stod for indvielsen. Erik Norman Svendsen tænkte tilbage på søndagskolen, hvor netop Kbh. biskop Fuglsang-Damgaard kom forbi og hilste specielt på ham, måske fordi han var eneste dreng i sangkoret?

Lidt om Simeons kirken på Nørrebro og præsten Henry Rasmussen, der havde betydet meget. Erik Norman fortalte om Store Bededag og i den forbindelse om forholdet med stat og kirke.

Eksempler på store gudstjenester i Vor Frue kirke. 50 året for befrielsen, Tsunamien, hvor mange danske omkom. 14. maj 2004 (Kronprinsparrets bryllup) var helt særligt med den store Tv-dækning af ind- og udlandske stationer.

Erik Norman Svendsen fortalte videre om dengang Tove Fergo, der var præst på Amager, blev kirkeminister (nov. 2001 - feb. 2005). Salmebogskommissionen (formand Erik Norman Svendsen) var efter ca. 10 år næsten færdig med revision af Den danske salmebog i 2002. Tove Fergo var ikke helt enig med kommissionen i begyndelsen af sin ministertid, men alt fald på plads i sommeren 2002.

I den forbindelse nævnte biskoppen, at en lokal, der ligger begravet på Store Magleby kirkegård, havde bidraget med tre salmer. Her kan man læse videre.

Erik Norman Svendsen nævnte til sidst, at det igen var en fornøjelse at komme tilbage til Dragør. Foredragsaktiviter er stærkt nedskåret og det var sidste planlagte foredrag.




Historisk Forening, Dragør Historisk Forening, Dragør Historisk Forening, Dragør
(Fotos: Ole Larsen.

Erik Norman Svendsen - Dines Bogø Erik Norman Svendsen - Dines Bogø Erik Norman Svendsen - Dines Bogø
Omtale i Dragør Nyt 1. marts, 8. marts og 22. marts 2023.