Afholdt arrangement.
26. maj 2019. Byvandring i Rosenlund-kvarteret. Kl. 14.00 - 16.50.
Mødested: Rosenlundsvej 1, 2791 Dragør (sidevej til Kalvebodvej)
Efter velkomst til 77 fremmødte i institutionen Burlunden fortalte Svend Aage Pedersen om udflytterbørnehaven, der blev startet af B&W til 40 børn i 1954. Senere overtaget af Københavns Kommune. For fem år siden blev nye bygninger opført og de fem afsnit i børnehaven har nu 300 børn. Børnene fra Sundby kommer hverdage i busser.
På legepladserne så vi bl.a. en færdselsbane, byggeafdeling og et afsnit med mindre dyr.
Fie (Sofie Sønderup) havde sørget for kaffe og the og foreningen havde medbragt brød.
Lange (Tonny Kristiansen) fortalte som start på turen generelt om området. Den nærliggende Hundeskov og bebyggelsen på de tre veje.
På Rosenlund Sidevej 7 så selskab en reservestandplads (hesteskoformet jordanlæg), hvor der var bygget et hus på toppen. Kælderen var blevet støbt inde i det gl. militæranlæg fra 1916.
Via Jægerstien i Kongelunden kom vi til Janne Poulsens hus på Rosenlundsvej 10, hvor der var sørget for forfriskninger.
Dines Bogø fortalte om huset, hvor kælderen er støbt inde i en oprindelige reservestandsplads. Smugleren havde i slutningen af halvtredserne benyttet kælderen som kontaktsted, uden ejerens viden. Smuglerne havde fundet en ældre telefonlinie, der kunne bruges i forbindelse med signalering til/fra Kongeslundfortet, hvor en ansat medvirkede ved smugleriet. Fotos fra turen 26. maj 2019 Der er stadig over 100 år gamle telefonkabler i jorden i området, der bl.a. blev benyttet i relation til en større telt- og baraklejr, der lå lige op til Kongelunden mellem Rosenlundsvej og Militærvej. Reservestandspladserne var også forbundet via kabler til det lukkede militærnet.
På Militærvej fortate Hanne Quitzau om flere villaer. Bl.a. den ældre Kongelundshøj fra 1920, hvor militærets telt- og baraklejr "Skovlejr" lå 1916-18. Derefter Hannes egen have og gårdejer Jacobsens tidligere villa. "Lange" (Tonny Kristiansen) fortalte om pumpe- og digelauget, som han er formand for.
"Lange" omtalte den tegning, der viser Dragør Kommunens sidste nye forslag til fremskudt og tilbagetrukket dige.
Det regnede meget af dagen lige undtagen kl. 14.45 - 16.50, hvor selve byvandringen på ca. 1.6 km foregik.
Hvor ligger kommunens vestligste villakvarter?
Et hus i udkanten af Dragør Kommune. Tryk på foto og se kvarteret i 1954.
1926. Hvad er det man ser lige syd for Kongelunden? Svaret er 10 stk. reservestandpladser. (Geodætisk Institut).
Bygninger i området | ..... Dines Bogø ..... | Kort/Fotos af området | ..... Dines Bogø ..... | Omtale: DragørNyheder.dk |