Afholdt arrangement.
Tirsdag den 10. april 2018. Klaus Mønsted Pedersen fortalte om maleren Th. Philipsen.
Klaus Møndsted er Saltholmsentusiast og stor beundrer af Th. Philipsens malerier.
Han fortalte om maleren, hans liv og malerier fra Saltholm.
Mange gæster fra Sjælland havde fundet til Festsalen i Wiedergården for at høre om den kendte maler.
121 deltager fik en meget spændende oplevelse og mange benyttede lejligheden til efterfølgende, at tale med Klaus Mønsted Pedersen om den nye store bog ”Theodor Philipsens Saltholm – En tidsrejse”, der udkommer i maj 2018.
Tv. Klaus Mønsted Pedersen viser forsiden af sin kommende nye bog. Midt. Flere gæster havde medbragt malerier af Th. Philipsen. Th. Claus Ehlers fortalte om sine oplevelse på Saltholm og glædede sig også til at høre om Saltholm fra en ny vinkel.
Klaus Mønsted har ofte været på Saltholm og bl.a. fundet samt fotograferet de mange steder, hvor Th. Philipsen har stået, da han malede sine motiver. Claus Ehlers takkede på foreningens vegne og kvitterede med flere lokalhistoriske bøger, hvor Saltholm er omtalt.
1897. Saltholm. Malketid. Th. Philipsen.
I tilslutning til bogen efterlyses et maleri af Th. Philipsen "Fra kirkegården på Saltholm" malet i sommeren 1889.
Maleriet, der har størrelsen 57 x 63 cm, kendes kun i sort/hvid gengivelse fra en kunstbog. Maleriet beskrives på følgende måde:
Maleriet viser os den høj, hvorunder nogle af koleraens ofre ligger nedgravet og som kaldes "Kirkegården". En hest græsser ved dens fod, to heste på dens top, hvor også et føl søger die hos sin moder. I baggrunden ses den store saltholmsflade med mange kreaturer. Skyerne løfter sig i mægtige former i den høje luft, flænges af vinden og kantes med lys fra solen, der sender et blegt og flygtigt strejf ned over de to græssende heste på højen og lader den hvide lyse dobbelt hvid. Hestenes manker og haler vajer for vinden.
DragørNyheder.DK: Omtale 1 DragørNyheder.DK: Omtale 2 | .. Dines Bogø .. | Dragør Nyt: Omtale | .. Dines Bogø .. | Amager Bladet: Omtale 1 Amager Bladet: Omtale 2 |