Afholdt arrangement.




28. maj 2013. Byvandring på Nordstranden


Dines Bogø Dines Bogø
Tirsdag den 28. marts 2013 fulgte 61 deltagere Dines Bogø, da han fortalte om mennesker og huse på Nordstranden.


Se fotos fra byvandringen Mødested P-pladsen ved pumpehuset Strandstien/Nordre Tangvej.

Hør om Fyrtaarnet, der blev ombygget til sommerhus og nu helårshus med byens nok bedste havudsigt.

Ved siden af boede lægen Esther Møller, svigerdatter til "Kejserlodsen".

Hvem opførte "Villa Fyrbakken"? Hvad skete der dengang grunden blev udstykket og Dragør Kommune kun ville godkende få badebroer?

Hvorfor hedder en villa Ra-Ma-Tocan? Var det en sydafrikaner, der opførte villaen i 1912. Betyder husnavnet "Manden der ryger pibe"?

Hvem var "Hestetyven". Måske Danmarks mest kendte spion, der i to perioder boede i Dragør med skiftende hustruer? Hvad skete der med ham på Hitlers fødselsdag i 1944? Hvilken skæbne fik hans hustruer?

Hvor stod "Baakerne". De små sømærker og hvad skete der med Dragør Sejlklubs hus, da det blev flyttet til Nordstranden?

Apotekeren fra Gentofte byggede et af Nordstranden største sommerhuse, "Villa Bellano". Senere var ejeren en kendt flykaptajn og direktør for flyselskab.

Efterfølgende har et oldebarn til apoteker Gümoes fortalt, at sommerhuset blev opkaldt efter en by ved en sø i Norditalien. En by som apotekerparret besøgte flere gange. (DB: Byen Bellano ligger på østsiden af Lago di Como).


Nordstranden - Byvandring - Dines Bogø
Ruten, der blev fulgt. Start kl. 19.00 og slut ved "Det gamle Fyrtaarn" kl. 20.49.